Cykelture

mandag den 28. februar 2011

Dagens Tanke - Linde

I denne uge er jeg på truckkursus så mine tanker er på den helt vildt vidunderlige Truck jeg har drønnet rundt i idag. Det er godt nok sjovt. Er ret imponeret over at man kan styre maskinen med to små yosticks, et lille rat og sine fødder med millimeter præcision. Men det kræver øvelse. Så jeg må hellere holde mig gode venner med maskinen. 

lørdag den 26. februar 2011

Dagens tanke - Go for it. Just do it

Idag har været en meget begivenhedsrig dag. Jeg har været til min yngste datters 18 års fødselsdag nummer 2. 
Nummer 2 fordi den første blev holdt på selve dagen den 31 december. Men idag var der så også en del unge med. Og det var ganske enkelt en meget stor glæde at være sammen med de unge. At iagttage og mærke deres livsglæde er ubeskriveligt. 
Klædt ud var jeg jo, grænseoverskridende for mig, men nød det. En tale holdt jeg også for min datter. Havde ikke lige planlagt det, men så kom ordene til mig og så var det jo bare med at slå på glasset rejse sig op og holde tale. En god tale er med lidt kendt, noget ukendt, noget mystisk, lidt drama og noget der er lidt provokerende og så synes jeg det skal være et budskab der udtrykker noget om personen men også et ønske for hovedpersonen. 
Go for it. Just do it. 
 

fredag den 25. februar 2011

Dagens tanke - En eventyrlig weekend

Jeg har ganske enkelt ikke nogen tanker idag. Og ja, det passer jo ikke, men hvad jeg skal skrive her aner jeg ganske enkelt ikke. Jo, jeg har masser af ideer og projekter i støbeskeen, men skal vist bruge lidt tid på at skrive. 
En af mine projekter er en lidt længere artikelserie om kroppens opbygning. Jeg er blevet ret så overrasket over meget af det jeg har fundet ud af om kroppen. Hvor fantastisk den er skruet sammen. Hvor stærk den er på den ene side, når den får de rigtige input både fysisk og mentalt, men også hvor skrøbelig den er når den får de forkerte input. Men det har jeg så tænkt mig at skrive lidt om. 
Et andet projekt er tankens kraft. Tanker har jeg altid været dybt fascineret af. Specielt hvor de kommer fra og hvordan de opstår i vores bevidsthed. Nå, men her er det altså også stof til mange sider.
Og så fik jeg altså i tirsdags en ide om at skrive en bog. Bogens titel er bestemt og også forsidens udseende.  Muligvis kan jeg få en journalist til at hjælpe mig med bogen. Forstår ikke lige helt hvad det er der sker inde i mig. En god og levende fantasi har jeg altid haft og specielt da børnene var små, kom der mange eventyr til mig, som jeg så fortalte til børnene. Og så faldt de i dyb søvn. 
Men ok. Jeg må vel bare gå igang med at skrive. Og så er det jo heldigt for mig at jeg har en computer med internet og denne blog. Ja det vil jeg: Starter imorgen med at skrive. Nu vil jeg snart sove. 
Kan i ha en dejlig fantasifuld og eventyrlig weekend 

 
 
 
 

onsdag den 23. februar 2011

Dagenns Tanke - Meditation

En enkel meditationsøvelse:
Grounding.
Sæt dig ned på en spisestol, således at du sidder med fødderne solidt plantet i gulvet og sid i rette vinkler med en smuk holdning i ryg, skuldre og nakke. Find dig godt til rette på stolen således at du finder det behageligt at sidde på den måde. Start med at lave lidt udspændingsøvelser. Træk nakken langsomt bagover, alt imens du trækker hagen opad så langt du nu kan. Hold strækket i 10 sekunder og vend derefter langsomt tilbage til udgangsstillingen. Slap af. Gentag øvelsen to gange mere. Nu lægger du den venstre hånd over på højre sidde af hovedet og trækker med hånden forsigtigt hovedet ned mod venstre skulder så langt du nu kan. Hold strækket i ca 10 sek. og vend derefter langsomt tilbage til udgangsposition. Gør det samme til den anden side. Gentag 2 gange. Roter hovedet om nakkeakslen først den ene vej og så den anden. Nu kommer turen til skuldrene. Løft først den venstre, derefter den højre og gentag 2 gange. Træk nu begge skuldre bagover så langt du kan, imens du skyder brystkassen så langt frem du kan, hold spændingen i 5 sek. Gentag 2 gange. Til slut ryster du skuldre, arme, fingre og hoved stille og roligt på en måde som du finder dejligt og behageligt. 
Efter disse øvelser er du nu klar til at meditere. Luk øjnene stille og roligt, tænk lige på om dine fodsåler er godt plantet i gulvet. Dit hoved er sandsynligvis fyldt med alle mulige tanker, det er helt som det skal være, dem lader du bare være. Nu skal du prøve at koncentrere dig om dit åndedræt. Mærk hvordan du trækker luften ind igennem næsen og hvordan den fylder dine lunger, pust ud gennem munden. Sid sådan helt stille og så afslappet du nu kan. Træk vejret sådan i 3 minutter. Nu lægger du så venstre pegefinger blidt på venstre næsebor, således at du ikke kan trække vejret ad den vej, men udelukkende gennem højre næsebor. Træk luften dybt ind gennem højre næsebor, og mærk hvordan du fylder lungerne med dejlig luft. Pust ud gennem munden. Gør sådan i et minut stille og roligt. Læg derefter højre pegefinger på højre næsebor og gør som ved venstre. Du må ikke blive svimmel under denne del af øvelsen. 
Sid nu så afslappet du nu kan og træk vejret som du nu synes det er behageligt. Sid sådan i to minutter. Stadig med lukked øjne. Efter de to minutter åben da øjnene så langsomt som du kan. Sid helt stille og roligt med åbne øjen. Læg stadig mærke til dit åndedræt. Sid sådan i et par minutter. Øvelsen slutter med at du ryster dine ben og fødder, derefter dine arme, hænder, fingre, skuldre og hoved ganske let i ca 15 sekunder. Rejs dig stille og roligt fra stolen. Gå hen til din køkkenvask og skænk dig selv et glas koldt vandt. Drik vandet stille og roligt. Og det var så det. 
Formålet med denne øvelse er at du lærer at ha jordforbindelse (grounding). Dernæst lærer du at trække vejret forhåbentlig på en naturlig måde, og mærker hvor dejligt det er. Vi tænker jo ikke over det til daglig når vi trækker vejret, det er jo en automatik funktion. Vejrtrækningen ind gennem næseborene er en lille smule udrensende. Man kan godt opleve at det ene næsebor er lukket, men prøv alligevel. Og så slutter øvelsen med  et glas vand. Efter luft er vand jo den næstvigtigste ting vi skal ha ind. Uden vand vil vi jo dø efter få dage. Og uden luft efter få minutter. Fint måde synes jeg at lære at sætte pris på de helt små ting i livet, som måske nogen gange er de aller væsentligste. 
Jeg synes du skal lave denne meditationsøvelse hver dag i de næste fjorten dage hvis du har lyst.  Husk du må ikke blive svimmel eller utilpas under øvelsen,  så skal du standse øjeblikkeligt. 
Efter de fjorten dage bygger vi lidt på, men det tager vi til den tid.
Kan du ha god fornøjelse med øvelsen


tirsdag den 22. februar 2011

Dagens tanke - Tankens Kraft

Jeg er ved at studere emnet: Tankens Kraft. Meget interessant læsning.

I de senere år har der været en stigende interesse for at forske i emnet blandt videnskabens lægfolk. Deres resultater er forbløffende og yderst interessante. Der er f.eks lavet forsøg hvor forsøgspersoner tror de har spist en overdosis af piller med det formål at begå selvmord og kroppen har reageret ved at sænke pülsen ned til et absolut minimum. De er blevet indlagt og har så kort efter indlæggelsen fået at vide af lægen at de deltog i et forsøg og blot har spist helt uskadelige kalkpiller. Ca et kvarter herefter var alle forsøgspersonerne helt uden symptomer på forgiftning og de havde en normal puls igen. Interessant ikke. Forsøgspersonerne troede at de tog en overdosis, og de tænkte derfor, nu dør jeg.

De foreløbige undersøgelser er meget interessante. Og det vil jeg så skrive en artikel om. Så glæd dig

mandag den 21. februar 2011

Flad mave for altid - Del 3 af 3

Flad mave for altid, del 3




De to tidligere artikler "Flad mave for altid" har handlet om at forfine din teknik rent fysisk. I denne afsluttende artikel vil vi zoome ind på forskellige kropskemiske fænomener, som er nyttige at kende, hvis du drømmer om en flad mave.

Eksempelvis det faktum, at stress i høj grad påvirker størrelsen af maven. Stress kan både sætte sig direkte som fedt på mave og talje, og stress kan gøre fordøjelsen dårligere, hvilket kan give en oppustet mave, som heller ikke ser flad ud. Eller begge dele samtidig.

Mennesker med meget stress i deres liv har ekstra svært ved at opnå den flade mave, som de træner så ihærdigt for at få. Det er imidlertid ikke sådan, at maveøvelser ikke virker, når man er stresset. Derimod skyldes det nogle hormonelle forhold, som stress kan udløse. Fedtet i maveregionen fungerer nemlig lidt anderledes end fedt andre steder i kroppen. Det har en større blodgennemstrømning og flere modtagerceller for stresshormonet cortisol. Ens cortisolniveau burde ideelt set være højt om morgenen (det er derfor, vi vågner), og fra middagstid eller en smule senere begynder det at falde stille og roligt - og bør være helt i bund når vi når aften.

Sådan er det desværre ikke for mange, og det ender med at slide kroppen ned, fordi kroppen ikke kan opbygge sig selv, når cortisolniveauet er højt. Cortisol er et nedbrydningshormon. Jo mindre kroppen kan opbygge sig selv, jo lavere bliver stofskiftet. Samtidig har sætter cortisol gang i lagringen af fedt omkring maven. Kombinationen af et højt stressniveau og et højt cortisolniveau betyder, at der lagres mere fedt på din mave end ellers. Fedtets fordeling på din krop ændres med andre ord; du bliver mere æbleformet, end du ellers er disponeret til at være.

Så hvis du er stresset og synes, at din mave ikke rigtig reagerer på din mavetræning, skal du måske starte et helt andet sted - med at luge ud i antallet af stressfaktorer i dit liv. Og gå aktivt i gang med antistress-teknikker, fx gåture ved vandet eller i skoven, meditation, dybe vejrtrækninger, visualisering  osv.

Samtidig kan dårlig fordøjelse være med til at gøre maven større end nødvendigt. Er fordøjelsen træg, så tarmene er fyldt til bristepunktet, virker maveøvelserne ikke så godt, som hvis fordøjelsen er optimal. Spis fiberrigt, jævnlige, små måltider, drik tilstrækkeligt, få din daglige motion - og fordøjelsen bliver stille og roligt bedre.

Kropskemisk kan du også opnå en lille gevinst i kampen mod specielt mavefedtet ved at spise bestemte ting og undgå andre. Sukker og alkohol har det fx med at sætte sig ekstra tungt på maven. Omvendt viser nogle undersøgelser, at såkaldt gode fedtstoffer som omega-3-fedtsyrer - dem, du bl.a. finder i fed fisk som laks, sild og makrel, i valnødder og mere i økologisk kød end i konventionelt opdrættet kød - kan hjælpe en med at reducere mængden af kropsfedt, også det på maven. Råvarer som nødder, frø, fuldkorn, bønner, frugt og grønt hjælper også med at kompensere for de uheldige biokemiske virkninger, som kronisk stress bevirker på kredsløbet - og dermed indirekte også din maves facon.  

Øvelser

Sving armene

Træner: Alle mave- og rygmuskler.
Udgangsstilling: Stå med fødderne i hoftebreddes afstand. Spænd bækkenbunden, sug maven ind og sænk skuldrene. Bøj et stykke ned i knæene og læn dig fremover benene med helt ret ryg.

Bevægelsen: Sving armene skiftevis frem og tilbage så armene kommer helt op i hovedets højde. Gentag øvelsen 3 x 20 gange.
Fokus: Sug maven ind. Hold ryggen ret.
Vejrtrækning: Find en rytme der passer dig.


Siddende ryg-stabilisering

Træner: Rygstrækkere, mavens muskler, skuldre og nakke.

Udgangsstilling: Sid i skrædderstilling med ryggen helt ret. Spænd bækkenbunden og sug maven ind og træk skulderne ned mod bagdelen. Løft albuerne op i skulderhøjde og træk dem tilbage. Drej i skulderen så hænderne er op mod loftet. 
Bevægelsen: Stræk armene op over hovedet til skulderne ikke længere kan holdes nede. 
Sænk igen til udgangsstilling. Gentag armbevægelsen 3 x 15 gange.

Fokus: Hold ryggen ret hele tiden. Hold hovedet i naturlig forlængelse af rygsøjlen. Sug maven ind.
Vejrtrækning: Træk vejret ind, når armene løftes og pust ud, når armene sænkes igen.


Diagonal mave

Træner: De skrå mavemuskler, den tværgående mavemuskel, halsmusklerne.

Udgangsstilling: Lig på ryggen med benene trukket ind over maven og strakt op mod loftet. 
Stræk benene så godt du kan. ræk armene op mod loftet. Spænd bækkenbunden, sug maven ind og løft hovedet fri fra gulvet. 
Bevægelsen: Flyt højre arm og venstre ben i hver sin retning væk fra kroppen. Flyt arm og ben så langt du kan hvor du kan holde maven suget ind. Flyt arm og ben modsatte vej igen og gentag øvelsen 3 x 10-20 i alt. 

Fokus: Hold lænden i gulvet. Stræk arme og ben.
Vejrtrækning: Pust ud hver gang benet føres ud over gulvet og træk vejret ind i skiftet fra det ene ben til det andet. Vejrtrækningen bliver pulserende i denne øvelse.


Rygliggende rotation 3

Træner: Skrå mavemuskler og rotatorerne i ryggen.

Udgangsstilling: Lig på ryggen med knæene trukket op mod maven. Stræk armene op over brystet og saml hænderne. Sug maven ind og træk skulderne ned mod bagdelen.
Bevægelsen: Før benene så langt til siden du kan, uden at miste spændingen i maven, og lad armene og hovedet gå modsatte vej. Gentag øvelsen fra side til side. Gentag øvelsen 3 x 20 gange i alt.

Fokus: Tænk på at lade maven lave arbejdet. Send alle tanker til mavens muskler.
Vejrtrækning: Træk vejret ind, når benene føres ned til siden. Pust ud, når de trækkes op igen.

lørdag den 19. februar 2011

Dagens tanke 49

Hvordan kan det være, at små børn er så intelligente og voksne så dumme? Det må være uddannelsen, der gør det. 
Alexandre Dumas 

Dagens tanke 48

Hvis Gud pludselig blev dømt til at leve det liv, han har dømt menneskene til, ville han tage livet af sig.
Alexandre Dumas 

torsdag den 17. februar 2011

Dagens tanke 47

Vaner er mærkelige ting. Selv ved folk aldrig, at de har dem.
Agathe Christie 

onsdag den 16. februar 2011

Dagens tanke 46

Sometimes I wonder if men and women really suit each other. Perhaps they should live next door and just visit now and then.
Katherine Hepburn

 

tirsdag den 15. februar 2011

Dagens tanke 45

De fleste kvinder går i gang med at ændre en mand, og når de har ændret ham, kan de ikke længere lide ham. 
Marlene Dietrich

 

mandag den 14. februar 2011

Dagens tanke 44

Læg din hånd på en varm kogeplade i et minut, og det vil føles som en time. Sid med en flot pige i en time, og det vil føles som et minut. Det er relativitet. 
Albert Einstein 

søndag den 13. februar 2011

Dagens tanke 43

I guess I have always been deeply terrified to really be someone’s wife since I know from life one cannot love another, ever, really.” – Marilyn Monroe

lørdag den 12. februar 2011

Dagens tanke 42

Det travle liv en tekst af Chuang Tzu


Hvis en ekspert ikke har et problem, der plager ham, er han utilfreds!
Hvis en filosofs undervisning betvivles, sygner ham hen!
Hvis ikke kritikeren har nogen at chikanere, bliver han ulykkelig!
Sådanne mennesker er fanget i objekternes verden.
Den der ønsker tilhængere, søger politisk magt.
Den der ønsker omdømme, indtræder i et embede.
Den stærke mand leder til stadighed efter tunge ting at løfte.
Den heltemodige leder efter alarmerende omstændigheder, hvori han kan vise sit heltemod.
Den bevæbnede ønsker sig krig, så ham kan bruge sit våben.
Mænd af fortids vælde foretrækker et vældigt otium, hvori de fremstår dybsindige.
Lovkyndige søger svære sager, så de kan udstrække fortolkningen af lovene.
Præster og musikere holder af højtider, hvor de kan fremvise deres ceremonielle færdigheder.                     
De velgørende, de pligtopfyldende, er altid på udkik efter en mulighed for at synliggøre deres dyder.
Hvad ville gartneren gøre, hvis der ikke fandtes mere ukrudt?
Hvad ville der blive af forretningslivet, uden et marked fuld af fjolser?
Hvor ville masserne være, uden et påskud til at klumpe sig sammen i trængsel og lave larm?
Hvad ville der blive af arbejde, hvis ikke der skulle fremstilles unødvendige ting og sager?
Producer!, Opnå resultater!, Tjen penge!, Få venner!, Lav forandring, eller du vil dø i fortvivlelse! 
De, som er fanget i magtens maskineri, opnår ingen glæde, undtagen i aktivitet og forandring.
Hvor en mulighed for handling end byder sig, føler de sig kaldet til at handle; de kan ikke lade være.
De bliver ubønhørligt sat i gang som den maskine de er en del af. Fanget i tingenes verden, har de ikke andet valg end at adlyde materiens krav. De bliver holdt nede og mast af ydre kræfter, moden, markedet, begivenheder, den offentlige mening. Aldrig i hele deres liv opdager de deres rette beskaffenhed!
Det travle liv! Hvor ærgerligt.

fredag den 11. februar 2011

Aftenens tanke

Min aften tanke går til de unge mennesker og deres lærere der idag er kæntret med deres sejlbåd. Jeg kan se på text tv at deres tilstand er kritisk. 
Som gammel sejler og kajakroer vil jeg af erfaring sige at man skal altså ha enten en overlevelsesdragt eller en våddragt på og så naturligvis en redningsvest når man sejler om vinteren. Vandet er bare så koldt og det går lynhurtigt med at kroppen bliver nedkølet i det kolde vand. I dag vil jeg tro at der er gået ca 1 minut, hvis de unge ikke har haft overlevelsesdragt eller våddragt på.  
 

Dagens tanke 41

I aften går mine tanker til moderen der har mistet sine tre børn på tragisk vis. 

onsdag den 9. februar 2011

Mental Sundhed

Vi pruster og stønner, løber og cykler, løfter vægte og går til holdtræning.
Alt sammen for at træne vores krop. Men lige så vigtigt, som det er at træne fysikken, er det at pleje sin mentale sundhed.
Den mentale styrke er i høj grad fundamentet for en aktiv og sund livsstil.
Det er jo i sidste ende din hjerne, der træffer beslutningen om, at du skal træne.
Når du vil træne din mentale styrke, er der især to begreber, der er vigtige at forstå. Motivation og viljestyrke.

Motivation
Mange siger, at de ikke kommer i gang med at træne, fordi de ikke er motiverede.
De tager fejl. Motivation er supervigtigt, men vi tillægger den alt for stor en rolle.
Mange gange venter vi på, at motivationen skal komme, før vi går i gang. Desværre kommer vi altid til at vente længe. Det er ikke så mærkeligt. Et af mine favoritcitater er Einsteins: 'Nothing happens, until something moves.'
Eller på godt dansk: Der sker ikke en skid, før noget bevæger sig. Motivationen kommer først, når vi er i gang. Ikke omvendt. Det er ikke tilfældigt, at stammen af det latinske ord for 'motivation' er 'at bevæge sig'.
 
Det næste problem med motivation er, at den går op og ned i bølger, og derfor ender vi mange gange med at træne, når motivationen er høj, og at gå i stå, når motivationen er lav. Det resulterer i en pudsig form for intervaltræning, som vi vist alle kender alt for godt.
Så spørgsmålet er: hvordan øger vi vores motivation? Hvis vi vil gøre det, må vi først forstå, hvordan motivation virker. For mig kan motivation sættes på en formel:

Sæt et klart mål

 

To faktorer. Meget forsimplet kan intensiteten beskrives som, hvor meget du brænder for målet. Din energi, dit moment, din fremdrift. Den anden faktor er målet selv. Og der gælder to ting om dine mål. De skal være klart definerede. Har vi ikke et klart mål med vores træning, er vi i problemer. Og så skal dine fremskridt mod målet være målbare.

Første skridt mod at begynde at træne er altså: Sæt et klart mål, som du brænder for at nå. Et godt mål er: 'Jeg vil have pulsen op 15 minutter om dagen, fem dage i ugen'. Det næste skridt er at komme i gang. Og det kræver meget ofte noget andet end motivation. Nemlig viljestyrke.


Sådan virker din viljestyrke

For at komme i gang skal vi mønstre viljestyrke. Hvordan gør vi det? Jeg plejer at sige, at der findes tre former for viljestyrke. En der er let at mønstre. To der er svære. De tre typer kan findes ved at besvare spørgsmålene: 'Vil jeg?' og 'Burde jeg?'
Første scenarie er: Vil jeg i gang med at træne? Ja. Burde jeg gå i gang med at træne? Ja.
Projekter, hvor vi kan svare ja til begge spørgsmål, vi med stor sandsynlighed lykkes for os. Vi både vil og bør. Viljestyrken, vi skal bruge for at komme i gang i den situation, er forholdsvis let at mønstre.
Andet scenarie: ViI jeg i gang med at træne? Nej! Bør jeg gå i gang? Ja. Sådan har vi det næsten alle med sundhedsprojekter.
Spise sundt, træne mere. For at komme i gang med den type projekter, kræver det en anden type viljestyrke. Og den type er sværere at mønstre end den første.

Tredje scenarie: Vil jeg spise den is? Ja. Bør jeg spise den is? Nej. Her skal vi bruge den tredje type viljestyrke.
Stå-imod-fristelser-viljestyrken. Nu relaterer det sig ikke til træning (det er alligevel de færreste af os, der er decideret fristede til at træne), men den bedste strategi i de situationer er at undgå fristelsen helt. Vi er, hvad vi spiser, og vi spiser, hvad vi køber. Så lad være at handle, når du er sulten, og undgå sliksektionerne.

De sidste to typer viljestyrke er begge svære at mønstre. Den gode nyhed er, at vi kan træne dem. Ny forskning viser, at vores viljestyrke fungerer lidt som en muskel. Vi kan træne den ved langsomt at bygge den op - ved at bruge den. Men som en muskel bliver den også udmattet - og kræver vi for meget af den, svinder den ind i stedet for at vokse. Det viser sig også, at vi hver dag har en begrænset mængde viljestyrke. Og hver gang vi bruger den, dræner vi den lidt, indtil tanken er tom for dagen. Mit råd er derfor at gemme viljestyrken til de ting, du virkelig gerne vil. F.eks. din træning. Hvis du bruger hele dagen på at undgå colaen og slikposen, så har du ikke mere viljestyrke, når aftenen kommer, og du skal til træning.

Sørg derfor for at få dine vigtige projekter af vejen tidligt på dagen. Lad også være med at iværksætte for mange viljestyrkeprojekter på én gang. Jeg anbefaler maks ét ad gangen. Derfor siger jeg også til folk, der fra den ene dag til den anden siger, at de aldrig vil spise slik mere, at det lyder fjollet. Det vil beslaglægge hele deres viljestyrke-ration hver eneste dag, og det er dømt til at gå galt. Så hvis du går rundt og slår dig selv i hovedet over, at du er et menneske uden viljestyrke, med rygrad som en regnorm, så stop. Det er du ikke. Du bruger bare din viljestyrke på forkerte ting. 
Spar den op og brug den godt i stedet.


Sæt dig et klart mål

Hvis du vil i gang med at træne, så sæt først et klart mål, og mål dine fremskridt. Og brug derefter viljestyrken til at holde fast i træningen. Hvis du fortsætter længe nok, vil træningen langsomt blive til en vane, og når det sker, kan du begynde at tænke på at indlede endnu et viljestyrke-projekt.
Desværre tager det tid at opbygge vaner, og myten om, at det kun tager 21 dage holder ikke. Forsøg har faktisk vist, at det tager et sted mellem 18 og 254 dage, at indarbejde helt simple sunde vaner, som f. eks. bare at drikke en flaske vand til sin frokost. Og det var faktisk det eneste, der tog tæt på 18 dage.
Træning lå helt i den anden ende - tæt på 254 dage. Og det endda selvom forsøgspersonerne var topmotiverede fra starten af forsøget.
Så vi må bare acceptere, at viljestyrke er en del af legen, og at det er hårdt at holde ved. Men når du først har erkendt det, er du nået langt. Så er du klar til at begynde - men kun med ét projekt!


søndag den 6. februar 2011

Charlie Chaplin - The Kid

Born to be Wild - Easy Rider

Dagens tanke 37 - Intuition

Min intuition er klarJeg modtager intuitivt de rigtige svar.Jeg handler intuitivt rigtigt i enhver situation - for mig og mine medmennesker.Jeg træffer rigtige afgørelser til rette tid.Min iagttagelse er grænseløs.Jeg fremmer min intuitive viden.Jeg har adgang til enhver information fra Universet.Den alvidendes inspiration i mig og i alt gennemstrømmer mig.
        
         En venlig hilsen til kis og www.denklogekone.dk

 

lørdag den 5. februar 2011

fredag den 4. februar 2011

Dagens tanke 35

Vær ren i dit sind

At være ren i sit sind, betyder at være sin egen gartner i sit liv. 
Intet opstår uden en forudgående tanke. Jeg tænker sult, og jeg går mod køleskabet, for at få noget at spise.
Det vil sige at, enhver tyveknægt, har tanker om sig selv som værende en elendig tyveknægt.
Så tanker løfter eller sænker mit selvværd. En med godt selvværd, er ikke tyv, lyver ikke, taler ikke dårligt om andre.
Så ved at luge ud i negative tanker om sig selv, så er du på vej til et bedre liv, tingene kommer til dig helt naturligt. Det er de negative tanker, der gør forskellen på det gode liv og det hårde liv.
Så afvis alle negative tanker, de vokser som ukrudt, og de går hen og bliver til sandheder.
Drømme går i opfyldelse, hvis vi tror på dem, holder fast i dem, forbereder os til dem, styre mod dem, som lå de på vores vej forude.

torsdag den 3. februar 2011

Dagens tanke 34

Farverne blænder øjet.
Tonerne døver øret.
Smagsstofferne fordærver gaflen.
Væddeløb og jagt gør sindet vildt.
Kostbarheder leder et menneske på vildspor.

Derfor ledes den vise af sindet, ikke af synet.
Han slipper dette og fastholder hint.

onsdag den 2. februar 2011

Dagens tanke 33

Jeg ved at jeg nu har fuldkommen støtte, og alt bliver mig givet, hvis jeg anmoder om det. Gennem mine tanker og følelser kalder jeg mine oplevelser frem og jeg er i stand til at fokusere på glæde.

tirsdag den 1. februar 2011

Fra Kis og lidt fra mig til jer

Jeg har fire skatte som jeg bevarer 
og værdsætter højt.

Den første er mildhed,
den anden er enkel livsform,
den tredie er ydmyghed,
den fjerde er medfølelse


Lao Tse, Kis og en lille smule Knud
Lao Tse



                                                                                                                                                                                          
 

Tibet

Lige lidt tanker fra min dagligdag. Jeg har lidt dårlig samvittighed dels overfor jer der læser min blog, men også over mig selv. Årsagen til den dårlige samvittighed er min mangel på præcision, der har betydet at jeg ikke har nået at få skrevet en dagens tanke. Men det er der nu rettet op på. Min tanke er jo at der skal være en tanke hver for hver af årets dage i hele 2011. Jeg bruger dagens tanke i min meditation og bøn, da jeg synes at tankerne er så dejligt livsbekræftende og udrensende. 


Udsigt fra Base Camp 1
Jeg har brugt en del tid ved computeren. Jeg er blevet hooked på Tibet. Så jeg læser og ser alt hvad jeg kan om Tibet. Og jeg bliver mere og mere glad for Tibet. Der er bare så smukt. Landskabet er fascinerende, så enkelt synes jeg og ukompliceret. Og så har jeg en fornemmelse af at tibetanere er nogen vildt vidunderlige mennesker. Så der må jeg bare ned. Derfor har jeg undersøgt hvad en trekking tur koster og jeg blev meget overrasket på den behagelige måde. Det er langt billigere end jeg troede. Det jeg gerne vil er at vandre i bjergene sammen med max 12 trekkere, dansk guide og en shepa. Endestationen skal være Base Camp 1 i 5500 meters højde. Herfra er der den mest vidunderlige udsigt til toppen af Mount Everest. Toppen er min ultimative drøm, men det må vente til en anden gang. Selve turen varer ca. 60 dage med 45 dages trekking, hvor man overnatter i nogen små huse og bor sammen med en tibetansk familie og spiser deres mad. Så kan jeg vist ikke komme tættere på tibetaneren. 


Miss Tibet 2009
Der er en del forberedelser inden sådan en tur. Allervigtigst tror jeg det er, at jeg spiser en god og sund kost hver dag, motionerer og styrketræner. Herudover tror jeg, at jeg skal ha erfaring i at vandre i bjerge. Jeg har vandret lidt i Østrig, og skulle lige hilse at sige at det er hårdt, specielt når det går opad og opad. Engang gik jeg sammen med mine piger op til udspringet af Verdens femte største vandfald, der er i Østrig. Det var lige ved kanten af en mega stor Gletscher og så vidt jeg husker var højden ca. 2500 meter. Vi gik fra ca. 1200 meters højde og turen derop varede ca. 2 timer. Vandet var iskoldt og smagte vidunderligt.   
Jeg var totalt smadret og gennemblødt af sved. Men havde det vidunderligt. Så nu planlægger jeg at komme til Sydfrankrig her til sommer og så vandre lidt dernede i et par uger. Ja min elskede mountainbike kommer med. Den skal også luftes. 


Og så er der jo lige det med de kære smøger. Min last....øv øv....Jeg elsker at ryge. Det gir mig ro. Men jeg ryger altså alt for meget.....skidt for mine lunger.....fik dem meget grundigt checket på sygehuset i Holstebro for et par år siden og testen viste at min lungekapacitet er helt i top og bedre end det en mand på 49 har. Men alligevel...der skal skæres kraftigt ned....bare jeg kunne nøjes med max 7 smøger pr dag. Og alle de penge jeg kunne spare....kunne faktisk betale hele turen med besparelsen. 


Det var lidt om hvad der drøner rundt i mit hoved. Ret så fede tanker synes jeg. 


Kan i alle ha en vidunderlig aften og nat. 


Knus Knud



Dagens tanke 32

Idag taler jeg kærligt og medfølende med mig selv

Dagens tanke 31

Idag vil jeg tale med mine engle. 

Dagens tanke 30

Jeg tror på mig selv og alle mine muligheder. 

Dagens tanke 29

Jeg siger farvel til skyld og befrier mig selv for bebrejdelsernes byrde. Jeg lever ansvarligt.