Cykelture

tirsdag den 1. februar 2011

Tibet

Lige lidt tanker fra min dagligdag. Jeg har lidt dårlig samvittighed dels overfor jer der læser min blog, men også over mig selv. Årsagen til den dårlige samvittighed er min mangel på præcision, der har betydet at jeg ikke har nået at få skrevet en dagens tanke. Men det er der nu rettet op på. Min tanke er jo at der skal være en tanke hver for hver af årets dage i hele 2011. Jeg bruger dagens tanke i min meditation og bøn, da jeg synes at tankerne er så dejligt livsbekræftende og udrensende. 


Udsigt fra Base Camp 1
Jeg har brugt en del tid ved computeren. Jeg er blevet hooked på Tibet. Så jeg læser og ser alt hvad jeg kan om Tibet. Og jeg bliver mere og mere glad for Tibet. Der er bare så smukt. Landskabet er fascinerende, så enkelt synes jeg og ukompliceret. Og så har jeg en fornemmelse af at tibetanere er nogen vildt vidunderlige mennesker. Så der må jeg bare ned. Derfor har jeg undersøgt hvad en trekking tur koster og jeg blev meget overrasket på den behagelige måde. Det er langt billigere end jeg troede. Det jeg gerne vil er at vandre i bjergene sammen med max 12 trekkere, dansk guide og en shepa. Endestationen skal være Base Camp 1 i 5500 meters højde. Herfra er der den mest vidunderlige udsigt til toppen af Mount Everest. Toppen er min ultimative drøm, men det må vente til en anden gang. Selve turen varer ca. 60 dage med 45 dages trekking, hvor man overnatter i nogen små huse og bor sammen med en tibetansk familie og spiser deres mad. Så kan jeg vist ikke komme tættere på tibetaneren. 


Miss Tibet 2009
Der er en del forberedelser inden sådan en tur. Allervigtigst tror jeg det er, at jeg spiser en god og sund kost hver dag, motionerer og styrketræner. Herudover tror jeg, at jeg skal ha erfaring i at vandre i bjerge. Jeg har vandret lidt i Østrig, og skulle lige hilse at sige at det er hårdt, specielt når det går opad og opad. Engang gik jeg sammen med mine piger op til udspringet af Verdens femte største vandfald, der er i Østrig. Det var lige ved kanten af en mega stor Gletscher og så vidt jeg husker var højden ca. 2500 meter. Vi gik fra ca. 1200 meters højde og turen derop varede ca. 2 timer. Vandet var iskoldt og smagte vidunderligt.   
Jeg var totalt smadret og gennemblødt af sved. Men havde det vidunderligt. Så nu planlægger jeg at komme til Sydfrankrig her til sommer og så vandre lidt dernede i et par uger. Ja min elskede mountainbike kommer med. Den skal også luftes. 


Og så er der jo lige det med de kære smøger. Min last....øv øv....Jeg elsker at ryge. Det gir mig ro. Men jeg ryger altså alt for meget.....skidt for mine lunger.....fik dem meget grundigt checket på sygehuset i Holstebro for et par år siden og testen viste at min lungekapacitet er helt i top og bedre end det en mand på 49 har. Men alligevel...der skal skæres kraftigt ned....bare jeg kunne nøjes med max 7 smøger pr dag. Og alle de penge jeg kunne spare....kunne faktisk betale hele turen med besparelsen. 


Det var lidt om hvad der drøner rundt i mit hoved. Ret så fede tanker synes jeg. 


Kan i alle ha en vidunderlig aften og nat. 


Knus Knud



1 kommentar:

  1. Hej Knud

    Jeg kan godt forstå at du gerne vil til Tibet;-)
    Og vel at mærke på en tur der kræver noget af ens fysik og psyke også vil jeg tro.
    Gode overvejelser du har gjort dig omkring det.
    Smøger...Knud du har en enorm selvkontrol så jeg vil mene at du helt kan holde op med at ryge.
    De giver dig ro skriver du?
    Hvordan er det når du ryger på arb og hjemmme?
    Ja du kunne spare op til turen.
    Det ku`da være fedt.
    Nå....men med el uden smøger.
    Jeg tar`med i tanken

    Knus kis

    SvarSlet