Cykelture

onsdag den 29. december 2010

Misforståelser om Sundhed - Del 2

2. Du skal sulte for at tabe dig

De fleste forbinder det at tabe sig med sult og afsavn. Det er en stor fordom som er modbevist masser af gange. Spis 5-6 måltider dagligt. Sørg for at spise proteiner og grønsager til hvert måltid, få tilstrækkeligt af de sunde fedtstoffer fra oliven, nødder, frø og fisk og drik tilstrækkeligt med vand. Spis til du ikke længere er sulten og tyg din mad grundigt. Sværere er det ikke! Du vil efter kort tid være overbevist om at du kan gå tilfreds fra bordet hver gang du har spist, være energifyldt hele dagen og miste trangen til sukker og usunde fødevarer.


tirsdag den 28. december 2010

iPod shuffle

Jeg ønskede mig en iPod shuffle i julegave og fik en af mine piger. Den er smart, lille, stor lyd og enkel at betjene. Start, tryk afspil, op og ned for lyd, og spol frem eller tilbage. Sådan. Så enkelt kan elektronik være. Bruger den til træning. Har nu trænet tre gange med iPoden og det bliver bare bedre og bedre. Så hvis du er til musik og lydbøger kan jeg varmt anbefale dig at investere i en iPod shuffle. 



Pige med Bold


søndag den 26. december 2010

Et julebudskab - Bare et enkelt bid



Stribede sukkerstænger og søde dadler
Marcipan og blød nougat
Store chokolade nisser og knasende figner
Pebernødder og brunkager i massevis

Brunkartofler, ribsgelé og asier
Andesteg med bagen fuld af svesker
Risalamande med spændene gave
Kaffe med fyldt chokolade og en sherry

Nødder og blød vingummi rullet i sukker
Havregrynskugler og jødekager
Pebermyntegodter med chokoladeknapper
Klatkager med sød hvidtøl

Bare en enkel bid, men det er så svært at vælge
To bidder kan måske gå an
Hvis jeg tager tre små bidder kan jeg nå at smage mere
Fire ville blot være for meget

Stiller mig på vægten og kigger
Måske en blomkålssuppe ville være det bedste
Og et stort glas mælk
Til næste år vil jeg spise af julen




torsdag den 23. december 2010

God start på dagen

Smoothie

Pres to appelsiner. Hæld væsken i blenderen. Tilsæt en sjat rismælk, isterninger, en avocado uden sten, lidt mandler, selleri, evt risproteinpulver, en banan, lidt olie og her skal jeg lige ha undersøgt det lidt nærmere så for nu er det solsikke. Blend i to minutter.

Men inden du drikker denne superlækreenergismoothie, husk da at drikke et stort glas koldt vand som det første du gør hver morgen. Du har måske sovet hele natten og så skal du lige ha affaldsstofferne skyllet ud med vandet.

Smoothien kan holde dig kørende i et par timer. Men hvis du stadig er sulten lav da lidt havregrød og nyd den sammen med smoothien. Husk at smide en klat Lurpak smør og drys lidt kanel på.

onsdag den 22. december 2010

Misforståelser om sundhed

Aldrig har vi været så oplyste om hvad der er godt og skidt for os, når det kommer til vores sundhed og vægttab. Og i kølvandet på de store mængder af informationer kan det være svært at holde styr på hvad der er skidt og kanel og hvad der er fakta. Her er nogle af de almindelige misforståelser omkring kost og vægttab.

Idag om fedt

Fedt feder ikke mere end andre næringsstoffer. Alle næringsstoffer feder hvis man alt i alt indtager for mange kalorier i den daglige kost. Fjerner man fedtet fra kosten taber man sig ikke, hvis man ikke også skærer ned på mængden af kalorier man i alt indtager. Og mangel på fedt kan lige frem hindre dit vægttab, fordi kroppen forbrænder mindre fedt jo mindre fedt du indtager – og samtidig er visse fedtstoffer livsnødvendige at indtage via kosten for at kroppen kan fungere optimalt og for at fedtforbrændingen kan foregår og for at blodsukkeret kan holdes under kontrol.

tirsdag den 21. december 2010

Torsk med Grøntsager

Tag en moderne bradepande med Tefal i bunden. Hæld en sjat solsikkeolie i og smør det ud. Læg frosne torske stykker ud. Dryp lidt citronsaft over torsken og evt. en skvis salt. Læg revne gulerødder i den ene ende, herefter snittede porer i skiver, vinkel ca 30 grader, afslut med snittede hvidkål og/eller rødkål.

Stænk lidt hvidvin over det altsammen, gerne en fra Alsace eks. en tør Riesling og evt. lidt fiskebouillion alt efter smag.

Smid så det hele ind i ovnen ved ca. 200 grader og ikke mere i ca. 20 minutter. Luk ovnlågen og lad retten passe sig selv imens du nyder et lille glas Riesling og løser en Soduko eller kryds og tværs. Server evt. retten med et par lækre kartofler fra Vildmosen og en lille klat Lurpak smør af den gamle gode model pakket ind i alufolie og lidt persille. Nyd endnu et lille glas Riesling til denne velsmagende og supersunde ret og et glas dejligt koldt vand med en isterning i hjertefacon da fisk jo er godt for hjertet og kærligheden.


Billedet er hentet på Google, beklager manglen på Torsk og Hvidkål
                                                                    


Torsk kan udskiftes med laks og eks sej.

Og så ér der kun tilbage at ønske dig en god appetit. Skål.

Vh Knud

mandag den 20. december 2010

Julegodter

Ok dag idag på arbejde. Lidt travlt. Lærerne har købt en del materialer ind og det er forståeligt nok, da 2011 bliver et stramt år med alle de besparelser vi skal gennemføre pga den nye finanslov. Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår den regering vi har lige nu. De har givet ca. 100 milliarder i skattelettelser til dem der i forvejen har en god indtægt, hvilket vil sige personer med en indtægt på ca. 400.000 og derover svarende til ca. 1/3 af befolkningen. Resten og dvs. alm lønmodtagere, folkepensionister, personer på overførelsesindkomst har fået en lavere indtægt på grund af voldsomt stigende oliepriser, elpriser og divs. afgifter.

Søndersø - Viborg/Decenber 2010 Kl. 15.00

Nu er der så krise og derfor skal udgifterne i den offentlige kasse naturligvis reduceres som følge af direktiv fra EU, med det resultat at folkepensionisten der har brug for hjælp, får endnu mindre hjælp, folkeskoleklasserne bliver endnu større og her i Viborg vil det sige klasser over 28 elever. Sygehusene skal spare. Og jeg kunne blive ved. Altsammen pga af skattelettelser til dem der har hvad de skal bruge. Det er den omvendte Robin Hood effekt: Ta fra de fattige og giv til de rige. Nå, nok om det for nu.

Idag har jeg været nede i byen i Gry Helsekost. Jeg købte nogen Calcium/Magnesium/D-vitamin piller. Årsagen hertil er at jeg vågner om natten og skal en tur på det lille hus. Har så læst et sted at det kan skyldes mangel på Magnesium. D-vitamin mangel er meget udbredt, da der er alt for lidt sol her i Danmark og vi spiser generelt alt for lidt fisk. Egentlig burde vi spise fisk a ca. 150 gram to gange i ugen, men det er vist de færreste af os der gør det. Calcium er jo godt til knoglerne. Så nu får jeg: En multivitamintablet, ingefær, fiskeolie, Q10 og en Calcium/Magnesium/D-vitamintablet dagligt.  Jeg vil komme ind på de næste dage hvorfor jeg spiser de her kosttilskud. Mine julegodter.

Knud

søndag den 19. december 2010

Lev Enkelt

Denne bloks formål er at komme i dialog med jer læsere om det at leve et enkelt liv.

Vi har alle vores tanker, ideer og drømme om hvordan vores liv skal være. Disse tanker, ideer og drømme er unikke for os. De er vore egne. Eller er de nu altid det? Er vi altid så bevidste om os selv som vi tror?

Min erfaring fra mit eget liv, er at de tanker og ideer jeg har og har haft, har været under stor indflydelse af mine omgivelser. I første omgang mine forældre, min mormor, mine søskende, mine lærere, venner og kærester/koner. Men også medierne har spillet en stor rolle.

Resultatet har været at al den påvirkning udefra har betydet at jeg har fjernet mig mere og mere fra den jeg egentlig er, med den uheldige konsekvens at jeg gik rundt og var utilfreds med mig selv. Jeg var stresset. Udadtil levede jeg tilsyneladende det perfekte liv. Havde en dejlig og dygtig kone, vidunderlige børn, stort lækkert hus, to biler, campingvogn og en superlækker motorbåd og et godt job som leder med stor løn og pension. 

Så alt  var perfekt. Og jeg spillede også rollen som den lykkelige ægtemand og dygtige og effektive leder. Men inden i var mit sind i dybt oprør. Traf så en beslutning en dag:

Nu vil jeg leve et enkelt liv. Lev enkelt. Ordene lev enkelt blev ved og ved med at gentage sig i mit hoved. Og så en dag tog jeg beslutningen og sagde farvel og tak til det altsammen.



Idag nogen år senere lever jeg enkelt. Stress og utilfredshed eksisterer stort set ikke i mit liv. For første gang i mit liv kan jeg glæde mig når jeg sidder på min cykel i snestorm på vej til træning og tænke nej hvor er jeg heldig med at sidde her på cyklen i det helt vildt smukke og vidunderlig vintersnevejr.

Jeg er lykkelig. Jeg lever et enkelt liv.

Lev enkelt


Knud