Cykelture

søndag den 19. december 2010

Lev Enkelt

Denne bloks formål er at komme i dialog med jer læsere om det at leve et enkelt liv.

Vi har alle vores tanker, ideer og drømme om hvordan vores liv skal være. Disse tanker, ideer og drømme er unikke for os. De er vore egne. Eller er de nu altid det? Er vi altid så bevidste om os selv som vi tror?

Min erfaring fra mit eget liv, er at de tanker og ideer jeg har og har haft, har været under stor indflydelse af mine omgivelser. I første omgang mine forældre, min mormor, mine søskende, mine lærere, venner og kærester/koner. Men også medierne har spillet en stor rolle.

Resultatet har været at al den påvirkning udefra har betydet at jeg har fjernet mig mere og mere fra den jeg egentlig er, med den uheldige konsekvens at jeg gik rundt og var utilfreds med mig selv. Jeg var stresset. Udadtil levede jeg tilsyneladende det perfekte liv. Havde en dejlig og dygtig kone, vidunderlige børn, stort lækkert hus, to biler, campingvogn og en superlækker motorbåd og et godt job som leder med stor løn og pension. 

Så alt  var perfekt. Og jeg spillede også rollen som den lykkelige ægtemand og dygtige og effektive leder. Men inden i var mit sind i dybt oprør. Traf så en beslutning en dag:

Nu vil jeg leve et enkelt liv. Lev enkelt. Ordene lev enkelt blev ved og ved med at gentage sig i mit hoved. Og så en dag tog jeg beslutningen og sagde farvel og tak til det altsammen.



Idag nogen år senere lever jeg enkelt. Stress og utilfredshed eksisterer stort set ikke i mit liv. For første gang i mit liv kan jeg glæde mig når jeg sidder på min cykel i snestorm på vej til træning og tænke nej hvor er jeg heldig med at sidde her på cyklen i det helt vildt smukke og vidunderlig vintersnevejr.

Jeg er lykkelig. Jeg lever et enkelt liv.

Lev enkelt


Knud

3 kommentarer:

  1. hej Knud
    Så fandt jeg dig! Jeg siger til mig selv hver morgen at jeg er heldig at have livet. Jeg har lige været ud at gå i det vildt smukke vintersnevejr( dine ord) der var sølvperler i sneen.Da tænkte jeg over hvad du skrev.Jeg kan se at jeg og min mand lever mere enkelt end før han bev syg.Der er selvfølgelig ting der er svære lige nu men mere om det senere. Det bliver spændende at deltage her på din blog. Knus kis

    SvarSlet
  2. Hej Kis

    Det glæder mig meget at du har fundet min side. Ja jeg må indrømme at da jeg blev kørt i hjerteambulancen ind til Viborg Sygehus med en puls på 225, der passerede hele mit liv revy, og i et split sekund gik det op for mig hvad der var det væsentlige i mit liv og det er mine to piger og at jeg selv lever sundt og mådeholdent. Det sidste har jeg faktisk lært af mine forældre. Vi manglede ikke noget, men der var heller ikke det vilde at rutte med, men mor må ha været en fantastisk dygtig kvinde i huset, der bare kunne få meget ud af lidt. Tror faktisk at de fleste husmødre kunne det dengang. Så jeg vil egentlig bare tilbage til mine rødder, leve mådeholdent, enkelt, spise sundt, motionere lidt hver dag og gå i kirke om søndagen. Og så er der jo lige det med at blive morfar. Og som du ved glæder jeg mig afsindigt meget.

    Knus Knud

    SvarSlet
  3. Kære Knud.

    Det du skriver i dit første indlæg får mig til at tænke rigtig meget på en bog, jeg har læst engang om en mand ved navn Dobbler. Bogen er skrevet af Erland Loe og handler om denne Norske gut, der en dag beslutter sig for at forlade sin kone og sine to børn for at leve det simple liv i skoven. Bogen er helt vild sjov men også meget dybsindig. Måske noget læsning for dig? Jeg mener ikke, den koster mere end 120kr i bogbutikkerne.

    Kram fra Trine

    SvarSlet